Som et varetegn i Nuuk, står Hans Egede på toppen af klippen og holder udkig over fjorden ved Kolionihavnen. Jeg havde ikke hjemmefra haft den fjerneste ide om, hvor meget Nuuk og specielt Kolonihaven er kommet til at fylde i mit hjerte. Jeg har følt mig hjemme i Nuuk fra første dag, hvor Lise Lotte tog mig med til dronning Margrethes fødselsdag i sne og slud netop ved Kolonihavnen. Og jeg har også rundet havnen og Hans Egede i dag på min sidste løbetur i byen inden hjemrejsen i morgen, stod der og betragtede havet, det gamle Sana og tog afsked med Grønland med en tåre i øjenkrogen. Hvor har mit Grønlandseventyr været fantastisk ❤️ Men som i alle gode eventyr er der en slutning, men først lige et par historier om mine sidste 2 uger, som jeg ikke har nået at blogge om.

Det gamle Sana (hospital) i Kolonihavnen 🏥💉

Efter nogle tågede, kolde og regnfulde dage i starten af uge 26 og med regntøjet sendt hjem til Danmark, var det skønt, at det gode vejr heldigvis kom tilbage, og solskin får bare det hele til at være mere farverigt heroppe.

Sanabugten.

Sommertemperatuen har disse dage ligget omkring de 10 grader eller måske lidt under, men solen har magt, så i læ for vinden har det været muligt at lade jakken stå åben. Det skal lige siges, at vinterfrakken ikke har været i brug et stykke tid nu, men halstørklæde og handsker har jeg først kunne undvære her i juli-dagene. Måske mest fordi jeg har nægtet mig selv, at iføre mig handsker og halstørklæde på den tid af året 😆

Nærmest som svensk skærgårdsidyl.

Jeg har på alle mine ture set noget nyt, og her er da bare fascinerende smukt. Det er efterhånden også blevet til en stor fotosamling, som jeg vender hjem med.

Der er mangel på vikarer heroppe over sommeren 😬 så det er en stor opgave for Arnaq, som er afd.sygeplejerske på intensiv, at få vagtplanen til at hænge sammen. I fredags havde jeg derfor en dobbeltvagt, dag- og aftenvagt, da bemandingen var “lidt tynd” i dagvagten. Men med flittige og dygtige kollegaer, så går det jo, og jeg var da også frisk på en tur i byen med Lotte efter fyraften kl. 24. Vi havde egentlig lyst til grønlandsk kaffe, men på den tid af døgnet var den mulighed ikke tilstede. Det blev derfor istedet til grønlandsk brygget Moskus øl på et par barer i byen. Lotte foreslog, at vi skulle besøge Kirstinemut, som er et rigtigt værtshus i Nuuk 🍻 Som vi sad der i baren fornemmede vi, at de grønlandske kvinder måske ikke helt ønskede vores tilstedeværelse, så vi drak ud og turen fik hjem. Solen var også ved at stå op 🌅

En Glostrup-ansat og en tidligere Glostrup-ansat 💪🏼

Mutten 😝

Solopgang lørdag morgen ☀️

Lørdag, da jeg havde fået øjne, tog jeg på vandretur til toppen af Lille Malene med Lone, den ene af mine 2 nye super søde bofæller, som til dagligt arbejder på Skejby. Vi startede vores opstigning ved skiliften ude ved lufthavnen. Det var en rimelig stejl tur op, men sikke en smuk tur og udsigt fra toppen.

Jeg ved at Lone skal på toppen af Store Malene i morgen (770 m). Jeg ønsker hende en fantastisk tur 💪🏼

Her fra toppen i 450 meters højde og med udsigt til Sermitsiaq (sadlen), et andet af Nuuks varetegn.

Der var et fantastisk view til Cirkussøen og Store Malene.

Søndag vågnede jeg op til et smukt solskinsvejr. I centrum var der livemusik, mange mennesker og en festlig stemning.

Jeg mødte tilfældigt min anden søde bofælle, Annette, som var gået i byen med hendes mand Jens, der er på besøg heroppe.

Jeg stødte også ind i Lotte og fik lokket hende med på en frokost foran kulturhuset Katuaq. Menuen stod på en velsmagende grønlandsk rensdyr chorizo hotdog 🌭 som blev indtaget foran kulturhuset i solen.

Bagefter gik en tur til Myggedalen og selvfølgelig et smut om Kolonihavnen.

En sød badenymfe nød en svømmetur i det kolde vand blot iført bikini og tophue.

Jeg har haft så utrolig mange dejlige oplevelser heroppe og har været sammen med et hav af super dygtige, søde og glade mennesker både på arbejdet og i fritiden.

Her er det fra venstre Henriette, Ditte-Marie og Annette på min aftenvagt i mandags.

Og her til eftermiddag, på min sidste dag i Nuuk, tog jeg afsked med sødeste Maren, som netop har fået sin datter Silvia på hjem på sommerferie fra Aalborg. Silvia der jo er veninde med min Lærke. Det har været en stor fornøjelse og et sjovt sammentræf, at jeg har fået muligheden for at arbejde sammen med Maren på intensiv, men også at møde Silvia hjemme i Nuuk. Det blev til en hyggelig “kaffe-mik”, hvor også Marens mand Bent var med (fotograf her) 🍰

Her slutter så mit Grønlands-eventyr. Om ganske få timer letter flyveren mod Kangerlussuaq, hvor jeg skal videre med “den store røde flyver” til København. Derhjemme venter et nyt eventyr på mig, et liv sammen med Lars, som jeg har savnet utrolig meget, mens jeg har været heroppe, og et nyt og spændende job på Bispebjerg intensiv.

Med skuldrene helt sænket og med fornyet energi vender jeg hjemad. Ramt af den uhelbredelige Grønlandsvirus, som gør at vikarerne må vende tilbage hertil, regner jeg stærkt med, at det bliver på gensyn med “mit” elskede Grønland på et senere tidspunkt ❤️🇬🇱

Tak fordi du læste med.

Hilsen fra verdens lykkeligste, Berit.

Mandag blev så desværre sidste hele dag med mine forældre heroppe. De har haft et hårdt program de 12 dage, hvor de har besøgt mig og Nuuk. Min far ville selvfølgelig rigtig gerne besøge golfbanen, så mandag formiddag gik vi turen fra Nigersleq ud til, hvad man vel kan kalde, Danmarks nordligste golfbane, Nuuk GK ⛳️

Min søde far var vist lidt ærgerlig over, at det var vandrestavene, som var kommet med på banen, og ikke en bag med golfjern.

Det havde nu også været lidt sejt, hvis vi lige havde gået en runde, men det blev der desværre ikke tid til.

Senere om mandagen havde vi booket sejltur incl. fiskeri til Qooqqut. Vi havde det skønneste solskinsvejr og nød turen ind gennem fjordene ☀️

Skipper sejlede os til “rødfiskehullet”, hvor vi skulle fiske, og der var rødfisk-garanti, fik vi at vide. Og det må siges, da vi så at sige bare hev den ene fisk op af vandet efter den anden. På bare et kvarter kunne vi “brødføde en hel familie”.

Når rødfisk trækkes op fra de store havdybder, betyder trykforskellen, at svømmeblæren udvides. Indvoldene kan presses ud af munden på fisken 😳 og de store øjne står nærmest på stilke 👀

Der kom mange fisk i baljen på ingen tid, og de blev større og større. Da vi kom i land på Qooqqut blev fiskene hentet af folk fra restauranten, som straks gik igang med at tilberede vores mad af de nyfangede fisk.

Der var højere beplantning på Qooqqut end i Nuuk, men det var stadig blot buske, som man kunne kigge over.

Sommeren er altid plaget af myg og fluer her i Grønland, så galt at man mange steder må gå med et myggenet over hovedet. Desværre havde vi ikke tænkt på dette til denne tur, og det var utrolig ubehageligt at gå fra båden til restauranten, hvor myg og fluer næremest overfaldt én på vejen derhen. Havde vi ikke lukket munden, kunne vi nemt have fået “forretten” direkte serveret 😜

Det ser ud til, at min mor er i fuld gang med at vifte insekterne væk, mens de står på terrassen ved indgangen til restauranten.

Maden havde et asiatisk touch, og vi nød den alle 3 meget, selv den lidt spicy chili 🔥

Qajaq (“Kajak”)-øllen, som er grønlandsk brygget øl, var rigtig god til maden 🍺

Tirsdag morgen var så mine forældres hjemrejsedag ✈️ og de skulle tidligt afsted om morgenen fra Nuussuaq til lufthavnen. Da jeg selv skulle på arbejde den morgen, tog de selv afsted i taxi, men de sendte mig billeddokumentation for, at de nu var taget afsted 😝

Der var ingen tvivl om, at de sagtens kunne ønske sig noget længere tid heroppe, men som altid så får gode ferier også en ende.

Tirsdag var også Grønlands nationaldag (21/6) 🇬🇱 som er en helligdag og igen i år blev fejret ved en masse arrangementer i byen. Jeg overværende desværre ikke selv festlighederne med bl.a. sælfangstkonkurrence, byorkester, korsang og kajakroning, da det hele foregik, mens jeg var på job.

Men fotoet her fra kommunens egen hjemmeside (www.sermersooq.gl) vidner om, at der var dukket rigtig mange mennesker op i Kolonihavnen for at fejre dagen. Og de havde virkelig vejret med sig i år.

Simone (min eneste roomie efter at Helena rejste i mandags) og jeg fejrede nationaldagen ved at spise en middag om aftenen på Inuk Hostels, en herlig menu med først stenbiderrogn på blinis og dernæst Lammeragout. Der var lagt op til dansemik i restauranten efter middagen, men Simone og jeg valgte at springe den begivenhed over 💃🏼

Det bliver rigtig svært at sige farvel om små 2 uger til alle på intensivafdelingen, og især til mine grønlandske kollegaer, som har været en fornøjelse at lære at kende. Heldigvis stillede de op til fotografering i onsdags.

Fra venstre ses Kiistat, Arnaq, Caroline og Mia. Det skal lige siges, at det er godt halvdelen af det faste personale, som er foreviget her på billedet. Med så få fastansatte, siger det også lidt om, hvor stort et behov der er for vikarer for at dække personalebehovet i afdelingen. Og jeg beundrer det faste personale utrolig meget, for deres evne til at få det til at være et skønt og velfungerende sted at arbejde. Good job girls !! ❤️

Torsdag var det Skt. Hans, men ligesom i lille Danmark i år, så var det en meget våd affære. Jeg havde ellers glædet mig til at se bål her i Sanabugten, hvor jeg bor. Det tætteste jeg kom på flammer var fra de 2 starinlys på stuebordet, som jeg tændte om aftenen, mens Simone og jeg så Søren Ryge på DR1. Hvilken fest !! 😂💦💦

Det dårlige vejr fortsatte hele weekenden, dog mere som tåge end regn. Jeg gik mig en aftentur i området foran Sana fredag aften før første nattevagt af 3 😱

Det hele var meget gråt i gråt, men rundt omkring i græsset fandt jeg mange blomster og farver, ja selv kajakerne lyste op i tågen, og det skød jeg et par billeder af. Farver kan altid live lidt op på en ellers trist gråvejrsdag og skabe glæde 🌺🌻🌼

 

 

Ved verdens ende.

Pyha, det har været en uge med masser af fart på. Det er ikke sådan, at få besøg af mine eventyrlystne forældre, som er fuld af energi og lyst til oplevelser. Det har derfor også været svært, at skulle vælge ud, hvad der skal skrives om her på min blog, for der er så meget at tage af i denne uge.

Med vandrestavene ved hånden har mine forældre været langt omkring i Nuuk, også ad klipper og stejle bakker. De er så seje. Og vejret har været nogenlunde med os, selvom temperaturen er faldet en del fra de 24,7 grader, som vi havde, den dag de ankom til Nuuk forrige fredag.

Mandag var en grå dag, for der så vi næsten ikke solen. Men derfor kan man jo godt “kravle op” til Hans Egede og få et view over Nuuk.

Selvom der faktisk dalede store snefnug ned fra himlen onsdag morgen her midt i juni, så kom der altså ikke sne nok til en slædetur.

Vi kom ikke så tidligt afsted, at vi fik ikke set, hvad fiskbådene havde med ind af fangst.

Ligesom vi har Nationalmuseet i København, så har Nuuk også et Nationalmuseum. Det var utrolig spændende at gå på opdagelse der, og her var også en flot udstilling af nationaldragterne. Desværre når mine forældre ikke at opleve Grønlands nationaldag 21. juni, hvor nationaldragten bl.a. bæres. Den dag har de deres hjemrejsedag.

Torsdag aften stod den på endnu en Balut-aften med disse skønne kvinder. Denne gang foregik det “hjemme” på Sanavej 21.

Balut-aften er ikke bare terningsspil, det er i stor stil også hygge, grin og masser af kage. Jeg var super glad for, at mine forældre også kunne deltage og få den oplevelse med.

Jeg har mødt så utrolig mange søde og imødekommende mennesker overalt heroppe. Og som vikar er jeg blevet taget så godt imod af såvel de fastansatte som andre vikarer. For mig har det gjort mit ophold heroppe helt specielt.

Min grønlandske kollega Kiistat og hendes mand Niels inviterede mine forældre og jeg på en sejltur i deres båd. Det blev til mange skønne timer på vandet med fiskeri, snak og hygge.

Selvom vi ikke fik ørreder med hjem, så er en torsk nu heller ikke af vejen for os. 1000 tak til Kiistat og Niels for oplevelsen.

Og her søndag aften var vi igen inviteret ud. Vi var hos Maren, som er en anden af mine dejlige grønlandske kollegaer, men også min datter Lærkes venindes mor. Silvia, Marens datter, og Lærke læser til jordemoder sammen på UCN i Aalborg. Pigerne var vist lidt misundelige over, at vi skulle spise sammen.

Også 1000 tak til Maren for at invitere og tilberede al den lækre mad til os. Det har været en dejlig aften og også en fornøjelse at møde din grankusine og veninde Lisbeth.

Der blev hygget på altanen, hvor Maren og hendes mand Bent har en smuk udsigt over Nuuk og fjorden.

Det er på mange måder smukt at være her. Af at opleve det menneskelige, kulturelle og sociale her, er jeg blevet en endnu større fan af dette sted, som altid vil have en stor plads i mit hjerte. Og min vandring på Nationalmuseet gjorde mig også mere bevidst om, hvad dette land og ikke mindst befolkningen har været igennem. Hvor fangst og jagt altid har betydet overlevelse, hvor stærke grønlandske forfædre, de har haft, og hvor stor viljen har været for at nå, hvor de er i dag.

Colorful Nuuk.

De flotte farver i byen og i naturen, både de naturlige og menneskeskabte, gør mig glad.

Og går man en tur forbi Brættet (fiskehandleren) i Nuuk, så kommer “fanger og jæger”-kulturen frem. I dag kunne der købes både sæl og hval. Det er hverdagen her.

Masser af hval.

Det kan virke lidt barsk for en lille “sart” dansker, som mig, men sæl er jo almindeligt på menuen.

Grønland, dette smukke land, skal opleves, så ved du, hvad jeg taler om.

 

 

 

• Hvis nogle af jer også ser mine billeder på Facebook, så kan det godt være, at der i øjeblikket vil være nogle gentagelser mellem bloggen og mine statusopdateringer der, men der er så mange dejlige oplevelser, som jeg brænder efter at dele med jer alle sammen.

Jeg er næsten gået hen og blevet børnesygeplejerske heroppe, da jeg på mange af mine vagter har passet de små indlagte hos os. Det har været helt fantastisk og til tider lidt udfordrende, og der er blev støvet gammel viden af. Jeg tror nu alligevel at jeg holder mig til sygeplejen af de voksne intensive patienter, når jeg kommer hjem, men skal ikke kunne sige, om jeg en dag vender tilbage til pædiatri eller obstetrik igen.

I fredags var det min 8. uge heroppe, dvs. at der nu kun er 4 uger tilbage af mit eventyr. Det betyder utrolig meget for mig, at jeg har daglig kontakt med min elskede kæreste Lars, som jeg kun har set på billeder og Skype siden 4. april, hvor han rejste en periode til Estland. Det føles lidt som en form for hjemve, når jeg tænker på ham og mine to helt vidunderlige unger derhjemme. Så det var super dejligt i fredags at køre i lufthavnen efter arbejdet for at hente mine friske og også savnede forældre, som har rejst den lange vej herop på besøg i hele 11 dage.

Fredag blev også den varmeste dag, jeg har oplevet her i Nuuk, iflg. DMI var temperaturen i Nuuk helt oppe på 24,7 grader, hvilket er ny varmerekord på en juni-dag i Grønland siden DMI startede med at måle temperaturer heroppe. Mine forældre havde hjemmefra kaldt deres tur herop for deres vinterferie, men ude i lufthavnen samlede jeg to sommerglade forældre op, og min far havde endda smidt undertrøjen (hvilket en sjældenhed), for så varmt var det.

Efter morgenmaden lørdag ville jeg vise mine forældre Cirkussøen og starten på vandreturen omkring Lille Malene. De valgte selv samme dag at gå den godt 9 km lange tur omkring fjeldet sammen med mig. Det kræver både koncentration, styrke og balance at vandre denne tur, men på små 5 timer var vi rundt, hvilket må siges at være en fantastisk præstation, når deres alder på hhv. 72 og 78 år tages i betragtning. Der er så smukt derude, og jeg forstår godt, at de tog oplevelsen med trods meget tunge og trætte ben bagefter.

2 dejlige mennesker på tur i den grønlandske barske natur. Der var færre smil sidst på turen, hvor trætheden havde meldt sig.

Mens vi gik, så vi søde blomster af forskellig slags.

Det gik fint over stok og sten.

Begge mine forældre har haft fødselsdag i maj, mens jeg har været heroppe, derfor blev de fejret lørdag aften med en hyggelig middag på Bryggen. Selvfølgelig skulle middagen afsluttes med grønlandsk kaffe.

Grønlandsk kaffe består af: kaffe (den mørke polarnat), Whisky (det barske  liv og natur), Kahlua (den grønlandske kvindes mildhed), den flammende Grand Marnier (nordlyset), og flødeskummen (indlandsisen). Det var et fint show vi fik ved serveringen, og den gode historie med symbolerne gør bestemt ikke oplevelsen mindre. Desuden var vi enige om, at dem smagte fantastisk.

Så fik mine forældre også set “nordlys”.

Søndag var store-tur-dag. Jeg havde forud for mine forældres besøg booket os en heldagstur til Isfjorden. Men ironisk nok er Isfjorden i øjeblikket lukket pga is, dvs. ikke fremkommelig med turbådene. Det blev så en tur til Kapisillit istedet, og jeg skal love for, at der blev sejlet slalom mellem de mange smukke isskosser, som i lange strækninger fyldte fjordene.

Temperaturen var noget anderledes på vandet end fredagens sommerdag på land.

Bygden Kapisillit med bare 100 indbyggere. Her spiste vi frokost.

Kirker har altid haft min interesse på ferier. Denne her var fantastisk smuk, og på trods af at husene i bygden kun blev brugt til sommerbeboelse, foregår der bl.a. fortsat vielser i kirken.

Så velholdt og smuk indeni. Bemærk det fine kirkeskib udskåret i træ oppe til højre i billedet.

Vandet var mange steder som et spejl.

På hjemturen sejlede vi forbi vandfaldet bag Sermitsiaq, nu med endnu mere vand. Vi fik smagt det kolde smeltevand. Jeg må indrømme, at det bedre sidst, jeg var der, hvor det var Cava, vi havde i glassene.

Aftenen blev sluttet af på Sanavej, hvor vi sammen med Simone og Helena fik pillet os en masse grønlandske rejer og hygget os i flere timer.

På grund af det til tider lidt uforudsigelige vejr, så blev turen til Sermitsiaq og vandfaldet med personaleforeningen Mattut, der var planlagt til 24/5, først gennemført i torsdags 2/6. Men sikke en suveræn sejltur vi fik. Vejret var i høj grad med os ☀️ og det betyder bare så meget, selvfølgelig fordi kulden ikke er så streng på vandet, men mest fordi naturens farver virkelig kommer frem i solskinnet. Vandet i fjorden var blik stille, heldigt for mig, som aldrig har været søstærk.l ⛵️

Sermitsiaq er, som tidligere nævnt på bloggen, navnet på et stort fjeld, der ligger på en ø ca. 15 km fra Nuuk.

Der var en fantastisk stemning ombord. Det var en god blanding af personaler, og det var næsten alle specialer, som var repræsenteret på turen, både fra anæstesien, intensiv, medicinsk- og kirurgisk afd.

Det var en kæmpe oplevelse at få lov til at opleve hvaler derude 🐋 Der var lidt diskussion om, hvorvidt der var 2 eller 3, men skidt med det, bare de viste hale, så var alle glade. Det var efter sigende pukkelhvaler, vi så.

Der driver i øjeblikket masser af isskosser rundt i fjorden. Et utrolig smukt syn, hvad enten man er ude på vandet eller på land.

Naturens egen kunst 👍🏼

Ved vandfaldet fik fik vi bobler, ikke bare af synet af det smukke vandfald, men Lise Lotte forkælede os med et glas god Cava. Det var hendes sidste aften i Nuuk, så trods mit store smil, så var jeg også ked af, at jeg skulle tage afsked med hende. Vi har haft så mange sjove og hyggelige stunder sammen heroppe.

Tak for dejlige bobler, Lise Lotte, det passede perfekt til lejligheden 🍾🍾

Der blev også tid til et dobbelt-selfie mere af Lise Lotte og jeg 😄

Det er svært ikke at blive forelsket og betaget i dette smukke sted.

 

Efter turen tog Lise Lotte og jeg en farvel-sjus eller 2 i byen. Vi var begge enige om, at barens fleksible åbningstider var meget passende – “fra kl.11 til vi lukker”.

Fredag vovede jeg mig ud i noget helt nyt heroppe, da jeg skulle deltage i Balut-aften hjemme hos min kollega Helle, hendes mand Jacob og deres børn Jonas og Lærke. Og hvorfor ikke gøre en Balut-aften til en fest ? 🎈🎈 Det havde Jonas og Lærke i hvert fald sørget for, da der var balloner overalt i huset. Og med slik, chips, hjemmebagte boller og kage samt en masse mere havde vi en super sjov aften.

Spillet Balut er et terningspil med et ubegrænset antal deltagere, hvor det gælder om med fem terninger at få så mange point som muligt i en række kombinationer. Spillet stammer oprindeligt fra Filippinerne, hvor det efter 2. Verdenskrig opstod som en variant af Poker eller Blackjack med terninger, men blev i 1970’erne videreudviklet af danskere, som navngav det balut og ændrede spillereglerne i retning mod Yatzy.

Tror vist, at dette var den eneste Balut (5 ens ligesom Yatzy) på hele aftenen 😝

Det har været nogle lange arbejdsdage i weekenden, hvor jeg har haft 12-timers dagvagter, dvs. kl.8-20. Heldigvis har det været temmelig rolige og meget hyggelige vagter, men når klokken har passeret 20, så er det selv i småregn rart med en aftentur i den friske luft.

Her et foto fra lørdagens aftentur i Nuuk. De farverige huse giver selv en gråvejrsaften et særligt syn.

Endnu en uge er gået på Sanavej. Næste uge bliver helt speciel, da jeg får besøg af mine dejlige forældre. De ankommer til Nuuk på fredag, og jeg glæder mig såååååå meget til besøg hjemmefra 🇩🇰

Her er Sanavej 21, hvor jeg bor sammen med Simone og Helena. Vi bor i lejligheden som ses øverst i højre side af billedet.Det er taget i søndagens sene aftensol.