Sne(fnug) i juni, fangst og forældre med fart på, uge 24.

Ved verdens ende.

Pyha, det har været en uge med masser af fart på. Det er ikke sådan, at få besøg af mine eventyrlystne forældre, som er fuld af energi og lyst til oplevelser. Det har derfor også været svært, at skulle vælge ud, hvad der skal skrives om her på min blog, for der er så meget at tage af i denne uge.

Med vandrestavene ved hånden har mine forældre været langt omkring i Nuuk, også ad klipper og stejle bakker. De er så seje. Og vejret har været nogenlunde med os, selvom temperaturen er faldet en del fra de 24,7 grader, som vi havde, den dag de ankom til Nuuk forrige fredag.

Mandag var en grå dag, for der så vi næsten ikke solen. Men derfor kan man jo godt “kravle op” til Hans Egede og få et view over Nuuk.

Selvom der faktisk dalede store snefnug ned fra himlen onsdag morgen her midt i juni, så kom der altså ikke sne nok til en slædetur.

Vi kom ikke så tidligt afsted, at vi fik ikke set, hvad fiskbådene havde med ind af fangst.

Ligesom vi har Nationalmuseet i København, så har Nuuk også et Nationalmuseum. Det var utrolig spændende at gå på opdagelse der, og her var også en flot udstilling af nationaldragterne. Desværre når mine forældre ikke at opleve Grønlands nationaldag 21. juni, hvor nationaldragten bl.a. bæres. Den dag har de deres hjemrejsedag.

Torsdag aften stod den på endnu en Balut-aften med disse skønne kvinder. Denne gang foregik det “hjemme” på Sanavej 21.

Balut-aften er ikke bare terningsspil, det er i stor stil også hygge, grin og masser af kage. Jeg var super glad for, at mine forældre også kunne deltage og få den oplevelse med.

Jeg har mødt så utrolig mange søde og imødekommende mennesker overalt heroppe. Og som vikar er jeg blevet taget så godt imod af såvel de fastansatte som andre vikarer. For mig har det gjort mit ophold heroppe helt specielt.

Min grønlandske kollega Kiistat og hendes mand Niels inviterede mine forældre og jeg på en sejltur i deres båd. Det blev til mange skønne timer på vandet med fiskeri, snak og hygge.

Selvom vi ikke fik ørreder med hjem, så er en torsk nu heller ikke af vejen for os. 1000 tak til Kiistat og Niels for oplevelsen.

Og her søndag aften var vi igen inviteret ud. Vi var hos Maren, som er en anden af mine dejlige grønlandske kollegaer, men også min datter Lærkes venindes mor. Silvia, Marens datter, og Lærke læser til jordemoder sammen på UCN i Aalborg. Pigerne var vist lidt misundelige over, at vi skulle spise sammen.

Også 1000 tak til Maren for at invitere og tilberede al den lækre mad til os. Det har været en dejlig aften og også en fornøjelse at møde din grankusine og veninde Lisbeth.

Der blev hygget på altanen, hvor Maren og hendes mand Bent har en smuk udsigt over Nuuk og fjorden.

Det er på mange måder smukt at være her. Af at opleve det menneskelige, kulturelle og sociale her, er jeg blevet en endnu større fan af dette sted, som altid vil have en stor plads i mit hjerte. Og min vandring på Nationalmuseet gjorde mig også mere bevidst om, hvad dette land og ikke mindst befolkningen har været igennem. Hvor fangst og jagt altid har betydet overlevelse, hvor stærke grønlandske forfædre, de har haft, og hvor stor viljen har været for at nå, hvor de er i dag.

Colorful Nuuk.

De flotte farver i byen og i naturen, både de naturlige og menneskeskabte, gør mig glad.

Og går man en tur forbi Brættet (fiskehandleren) i Nuuk, så kommer “fanger og jæger”-kulturen frem. I dag kunne der købes både sæl og hval. Det er hverdagen her.