Varmerekord, besøg fra Danmark og grønlandsk kaffe, uge 23.

• Hvis nogle af jer også ser mine billeder på Facebook, så kan det godt være, at der i øjeblikket vil være nogle gentagelser mellem bloggen og mine statusopdateringer der, men der er så mange dejlige oplevelser, som jeg brænder efter at dele med jer alle sammen.

Jeg er næsten gået hen og blevet børnesygeplejerske heroppe, da jeg på mange af mine vagter har passet de små indlagte hos os. Det har været helt fantastisk og til tider lidt udfordrende, og der er blev støvet gammel viden af. Jeg tror nu alligevel at jeg holder mig til sygeplejen af de voksne intensive patienter, når jeg kommer hjem, men skal ikke kunne sige, om jeg en dag vender tilbage til pædiatri eller obstetrik igen.

I fredags var det min 8. uge heroppe, dvs. at der nu kun er 4 uger tilbage af mit eventyr. Det betyder utrolig meget for mig, at jeg har daglig kontakt med min elskede kæreste Lars, som jeg kun har set på billeder og Skype siden 4. april, hvor han rejste en periode til Estland. Det føles lidt som en form for hjemve, når jeg tænker på ham og mine to helt vidunderlige unger derhjemme. Så det var super dejligt i fredags at køre i lufthavnen efter arbejdet for at hente mine friske og også savnede forældre, som har rejst den lange vej herop på besøg i hele 11 dage.

Fredag blev også den varmeste dag, jeg har oplevet her i Nuuk, iflg. DMI var temperaturen i Nuuk helt oppe på 24,7 grader, hvilket er ny varmerekord på en juni-dag i Grønland siden DMI startede med at måle temperaturer heroppe. Mine forældre havde hjemmefra kaldt deres tur herop for deres vinterferie, men ude i lufthavnen samlede jeg to sommerglade forældre op, og min far havde endda smidt undertrøjen (hvilket en sjældenhed), for så varmt var det.

Efter morgenmaden lørdag ville jeg vise mine forældre Cirkussøen og starten på vandreturen omkring Lille Malene. De valgte selv samme dag at gå den godt 9 km lange tur omkring fjeldet sammen med mig. Det kræver både koncentration, styrke og balance at vandre denne tur, men på små 5 timer var vi rundt, hvilket må siges at være en fantastisk præstation, når deres alder på hhv. 72 og 78 år tages i betragtning. Der er så smukt derude, og jeg forstår godt, at de tog oplevelsen med trods meget tunge og trætte ben bagefter.

2 dejlige mennesker på tur i den grønlandske barske natur. Der var færre smil sidst på turen, hvor trætheden havde meldt sig.

Mens vi gik, så vi søde blomster af forskellig slags.

Det gik fint over stok og sten.

Begge mine forældre har haft fødselsdag i maj, mens jeg har været heroppe, derfor blev de fejret lørdag aften med en hyggelig middag på Bryggen. Selvfølgelig skulle middagen afsluttes med grønlandsk kaffe.

Grønlandsk kaffe består af: kaffe (den mørke polarnat), Whisky (det barske  liv og natur), Kahlua (den grønlandske kvindes mildhed), den flammende Grand Marnier (nordlyset), og flødeskummen (indlandsisen). Det var et fint show vi fik ved serveringen, og den gode historie med symbolerne gør bestemt ikke oplevelsen mindre. Desuden var vi enige om, at dem smagte fantastisk.

Så fik mine forældre også set “nordlys”.

Søndag var store-tur-dag. Jeg havde forud for mine forældres besøg booket os en heldagstur til Isfjorden. Men ironisk nok er Isfjorden i øjeblikket lukket pga is, dvs. ikke fremkommelig med turbådene. Det blev så en tur til Kapisillit istedet, og jeg skal love for, at der blev sejlet slalom mellem de mange smukke isskosser, som i lange strækninger fyldte fjordene.

Temperaturen var noget anderledes på vandet end fredagens sommerdag på land.

Bygden Kapisillit med bare 100 indbyggere. Her spiste vi frokost.

Kirker har altid haft min interesse på ferier. Denne her var fantastisk smuk, og på trods af at husene i bygden kun blev brugt til sommerbeboelse, foregår der bl.a. fortsat vielser i kirken.

Så velholdt og smuk indeni. Bemærk det fine kirkeskib udskåret i træ oppe til højre i billedet.

Vandet var mange steder som et spejl.

På hjemturen sejlede vi forbi vandfaldet bag Sermitsiaq, nu med endnu mere vand. Vi fik smagt det kolde smeltevand. Jeg må indrømme, at det bedre sidst, jeg var der, hvor det var Cava, vi havde i glassene.

Aftenen blev sluttet af på Sanavej, hvor vi sammen med Simone og Helena fik pillet os en masse grønlandske rejer og hygget os i flere timer.