Uge 21, min 6. uge heroppe, er nået vejs ende, og det er igen blog-tid.

Godt halvvejs inde i mit Grønlands-eventyr måtte jeg først på ugen få lidt styr på mine hårlokker. Godt hjulpet af min dejlige grønlandske kollega Mia, fandt jeg vejen til Salon Lulu på vej ned mod havnen 🐟

Munu fik fint klaret den sag 😉👍🏼

Først på ugen fik jeg også stiftet bekendskab med Sundhedscentret her i Nuuk, da jeg desværre havde fået mig en omgang bihulebetændelse. Det er i Sundhedscentret, som i øvrigt ligger på Dronning Ingrids Hospital, at man heroppe går til lægen, men i “mit tilfælde” skulle jeg bare møde med mit gule Sundhedsbevis og lade mig registrere. Derefter kunne jeg gå de 15 skridt, der er fra receptionen i Sundhedscentret til Landsapoteket, for der at få udleveret penicillin, ganske gratis men i halveret pakning, da man kun får det antal, som lægen udskriver.

Sundhedscentret i Nuuk.

“I Grønland er det lovligt at bryde pakninger, hvilket gør det muligt for læger at ordinere fx 8 stk. tablet 500 mg Pinex. Dette giver et mere rationelt lægemiddelforbrug, da patienterne ikke får mere end de har behov for. Derudover er denne mulighed essentiel, da al medicin på recept er gratis i Grønland med følgende begrænsninger: Medicinen er gratis, hvis man har bopæl i landet og betaler grønlandsk skat. Turister skal betale for medicinen. Vi udleverer kun medicin på baggrund af recepter. Et begrænset udvalg af håndkøbsmedicin kan findes i byens butikker.” (Uddrag fra blog http://nuna-apotek.blogspot.com/p/hvorfor-arbejde-i-grnland.html)

Den store katastrofeøvelse Livex 2016 er blevet sat igang i går lørdag 28/5. Formålet med LIVEX 2016 er at træne og styrke både det grønlandske og danske katastrofeberedskabs evne til at koordinere og håndtere ekstraordinære hændelser på strategisk, operativt og taktisk niveau.

Øvelsen begyndte i går med to skibes kollision ud for Nuuk. De følgende fire dage vil de grønlandske myndigheder, Grønlands Politi og Arktisk Kommando arbejde tæt sammen for at redde sårede, strandede og truede passagerer samt besætningerne på de to skibe.

Det har været tydeligt i bybilledet, at en del danskere er kommet hertil i forbindelse med øvelsen. Der deltager ca. 100 grønlandske og 100 danske såkaldte “figuranter” i øvelsen. Det vil sige personer, der optræder som tilskadekommende ofre ved skibskollisionen. Samlet set er ialt ca. 350 mennesker er involveret i øvelsen heriblandt læger, sygeplejersker, portører mv. på hospitalet.

Redningshelikopteren landede ude foran patienthotellet ved Dronnings Ingrids Hospital.

Dronning Ingrids Hospital blev i går spærret af, da øvelsen også omfatter beredskabet på hospitalet, og på intensiv har der været oprettet ekstra sengepladser til “figuranterne”, som kom ind med “svære skader”. Som led i katastrofeplanen blev vi, der ikke var på vagt i weekenden, ringet op og bedt om at møde ind og dække de forskellige vagter. Selv fik jeg tildelt nattevagt, som så (heldigvis) kort inden vagtens begyndelse blev aflyst, da behovet for personale var dækket til natten. Derfor har jeg kun set “katastrofen” på afstand, men det har virkelig undret mig meget, at ingen pårørende til de “rigtigt” indlagte har haft adgang på hospitalet i katastrofeøvelsens første døgn pga. hospitalets manglende ressourcer. Mon det var gået hjemme i Danmark, jeg tvivler 😜

Den konstruerede skibskollision var ikke til at få øje på ude på vandet, så jeg måtte nøjes med at se på redningsarbejdernes arbejde ved helikopteren 🚁

Det er smukt at se, at I har sommervejr i Danmark ☀️ Jeg håber, at I alle nyder det, og jeg vil glæde mig til også at mærke varmen når jeg kommer hjem. Her kan sommertøjet godt blive på hylden, for der er stadig dage med temperaturer der kræver de varme vinterfrakker og gode vandtætte støvler ☃❄️💦

Der er ikke lang tid til, at vi har midnatssol i Nuuk. Det er omtrent lyst døgnet rundt heroppe allerede nu, og jeg synes, at det specielt mærkes i nattenvagterne, hvor det aldrig bliver rigtig mørkt. Solen står i øjeblikket op kl. 03.25 og går ned igen kl. 23.23, og jeg er vild med det!!

Simone, min ene roomie, og jeg tog os en vandretur omkring Lille Malene her til eftermiddag. Der lå en del sne på turen, hvilket må skyldes snefaldet sidste weekend. Og især Simone fik også erfaret at der lå vand mange steder, når hun i sine sneakers fik dyppet tæerne, og dette mere end 1 gang💦💦

Det er ikke en let tur at vandre, men smuk og bagefter føles det godt at have tilbagelagt næsten 10 km i det fantastiske landskab 💪🏼

Der er mange steder, hvor en frokost kan nydes, men her synes jeg, at det var helt okay at spise den medbragte klemme.

Det er anden gang, at jeg tager turen, men på de få uger der har været imellem turerne, kan det ses, at alting bliver grønnere, og der kommer små blomster.

Det må være et tegn på sommerens komme her i Nuuk.

Jeg bliver aldrig træt af denne storslåede natur og med Cirkussøen på venstre side og Store Malene på højre, så bliver det ikke bedre.

 

Tiden flyver sådan afsted for mig, så jeg helt glemmer at blogge 😜 Nu har jeg været her i 5 uger, og jeg forstår slet ikke, hvor tiden bliver af. Der altid et stort flow af personale i afdelingen, og at tiden går betyder også, at jeg må sige farvel til kollegaer, der har haft deres tid heroppe og sige goddag til de nye som kommer. Det er ikke helt nemt, fordi vi har et stort sammenhold, og der foregår en masse socialt også udenfor arbejdstiden.

Simone, som skal være her i 6 uger, flyttede ind på Sanavej 21-105 d.12.maj, så nu er der fuldt hus. Der blev også lavet velkommenmiddag til Simone, da hun ankom.

Helena og Simone var allerede i fitnessgl samme eftermiddag Simone ankom, så det var en noget træt ny roomie, vi fik til bords.

Jeg bliver aldrig træt at gåture heroppe 🚶🏼 En aftentur langs vandet er den bedste afslapning, og så gør det da ikke noget, at der ligger et ishus på vejen, når solen skinner.

Der flød is i fjorden først på ugen, et smukt syn bl.a. i Kolonihavnen.

Solen og vandets farver giver isen det flotte turkise skær.

Min is!! 😆

Tirsdag efter pinse havde jeg fridag og tog bussen til svømmehallen Malik. Den ligger lige udenfor centrum i et smukt område med den skønneste udsigt til vand og fjelde. Det gjorde godt med en tur i boblerne, varmtvandsbassin og sauna.

Malik er en flot og moderne svømmehal. Jeg fik selvfølgelig også svømmet 💦

Udenfor Malik svømmehal.

Jeg har undret mig over, at jeg ikke bare har kunnet købe frisk fisk i supermarkederne. Der er mængder af fisk og skaldyr på frost, men ikke frisk fisk. Efter 1 måned heroppe er det så gået op for mig, at den friske fisk købes på Brættet, som bl.a. ligger klods op af Brugseni, hvor jeg ofte har købt ind. Helleflynder, torsk, stenbiderrogn mv. fås til en billig penge, og så smager det jo vidunderligt. Nu er der næsten fisk på bordet hver dag 🐟

Brættet har begrænset åbningstid, men de flotteste friske fisk, uhmmmmmm! 😋

Tirsdag aften blev jeg inviteret med på gåtur sammen med altid friske Lise Lotte. Hun ville have mig med ud til Inuk Hostel, hvor der er en fantastisk udsigt til Sermitsiaq. Sermitsiaq (“evig is”) er navnet på et stort fjeld, der ligger på en ø 13-15 km nordøst for Nuuk. Fjeldets danske navn er “Sadlen” på grund af dets karaktistiske udseende set fra Nuuk. I øvrigt sejler Lise Lotte og jeg dertil på tirsdag i næste uge, hvis vejret vil.

Inuk Hostel og Sermitsiaq.

Den søde Lise Lotte på en varm plads i solen ☀️

Det er bare luksus, når man beder om isterninger til hvidvinen og får serveret klumper af indlandsis. Så bliver det ikke bedre 👍🏼😜

Der faldt mørke over onsdagen, da en kollega på afslutningen af sin nattevagt fik besked om, at hendes mand var blevet dræbt i trafikken nær Næstved selv samme morgen i Danmark. Caridad havde sådan gået og glædet sig, fordi hendes elskede mand og voksne datter skulle ankomme til Nuuk torsdag, hvor de skulle holde ferie sammen. Med et var eventyret knust, bare 1 1/2 døgn før deres ankomst hertil døde han, et mareridt som ingen af os kan forstå. Vi har alle været ekstremt påvirket af situationen, og alle har nok haft et ekstra behov for at tale med de pårørende hjemme i Danmark. Vi har grædt og krammet, og der er kollegaer, som har været der 24/7 for Caridad i timerne fra hun fik beskeden, til hun tog den tunge rejse hjem til Danmark. Jeg sender Caridad og datteren mange tanker i denne svære tid, de må gå igennem. Det er så sørgeligt og helt ubegribeligt 😢💔

Denne weekend, som er min friweekend, skulle ellers stå på vandretur med friske kollegaer omkring Lille Malene. Men vejret ville noget andet denne weekend, og det samme med mit helbred. Jeg har fået en omgang forkølelse, så der er gang i Kleenex og næsespray.

Her til morgen vågnede vi, ligesom i går, op til snevejr, men i dag i større omfang. Jeg er jo vildt begejstret for sneen og landskabet bliver så smukt, når det er sneklædt. Så jeg har været tidligt oppe og ude og trave.

Bugten ud for Sana.

Fyren her smuttede en tur ud i bugten for at snorkle. Det må have været en kold fornøjelse.

Herrnhuthuset og en nylavet snemand (ikke min).

En lille tur over én af Nuuks gravpladser giver altid fred i sjælen, synes jeg 😇 Denne gravplads er af ældre dato, så der kommer ikke flere i jorden her.

Solen giver gode fregner 😝

Jeg smuttede en tur i Pisiffik på hjemvejen, fordi Lise Lotte havde sat mig griller i hovedet ved at skrive, at vejret er lige til boller-kakave (lærte vi at sige til Dronningens fødselsdag). Jeg købte i stedet en hel walesstang med creme hos bageren og gik hjem og lavede god gammeldaws chokolade med flødeskum. Det blev så til morgenmad for Simone.

Og så er jeg klar til en ny uge her i NUUK.

 

 

 

 

Allerførst vil jeg beklage, at der har været vrøvl med mine billeder, når bloggen er blevet vist på jeres computere. Jeg har haft fat i Bloggersdelight, som har meddelt, at når der skrives billedtekst, så kan noget af motivet i kanten af billederne godt forsvinde. Jeg har derfor været alle mine indlæg igennem og fjernet de direkte billedtekster, så I nu vil se mine billeder i fuld størrelse 😉

Det har været et forfærdeligt vejr heroppe, dage med kraftig storm på over 30 m/s og silende regn. Derfor er det kun blevet til korte ture – i regntøj – og det er jo lidt ærgeligt, fordi jeg har haft mange sammenhængende fridage over weekenden. Og jo jeg har hørt og set, at I har sommervejr derhjemme, men mon ikke også at solen stråler her igen om ikke så længe.

Inden uvejret gik helt amok, tog jeg mig en morgenfrisk løbetur på Kristi Himmelfartsdag og kom forbi Hans Egede Kirke. Det er jo konfirmationstid heroppe, men jeg blev ikke til gudstjenesten var forbi, så jeg kunne se konfirmanderne, det blev lidt for koldt i fugtigt løbetøj. Men jeg fik alligevel nogle dejlige billeder på min tur.

Udsigtspunkt over Kolonihavnen og Vor Frelser Kirke.

Jeg ved ikke, hvad der står på stenene, men mon ikke at det er kærlighedserklæringer ?

Troede et øjeblik at jeg var drejet forkert af på min tur, da jeg så dette skilt. Det er steder, som virker mere bekendt derhjemme.

Legende og festklædte børn foran Hans Egede Kirke på Kristi Himmelfartsdag.

Torsdag aften flyttede så min nye roomie, Helena, ind i lejligheden. Det er utrolig dejligt at hun er kommet, og det er hyggeligt med lidt “støj”. Helena har også et vikariat på intensiv og skal være her i 6 uger. Hendes veninde Simone flytter ind hos os i morgen 12/5, og hun skal også arbejde her i 6 uger. Som enhver kan se, er Helena en del yngre end jeg, men jeg er helt sikker på, at vi nok skal få nogle gode uger som roomies. Uden at ville fornærme Helena kan jeg godt røbe, at forskellen på vores alder i øvrigt også kan ses på vores indkøb til køleskabet, hvor bl.a. min manchego fåremælksost ligger på hylden lige over hylden med Helenas Lillebror ostehapser 😉

Min nye søde roomie Helena. Vi skal bo sammen i de næste 6 uger.

Den silende regn har, sagt på godt jysk, været rigtig træls. Men nu, hvor jeg har kæmpet med nakkesmerter og hovedpine hver morgen pga. en meget flad og ikke særlig formbar hovedpude, måtte jeg ud i mandags og købe mig en hovedpude. Jeg trodsede vejret og gik selvfølgelig til Jysk på min mission “hovedpude”. Nu har Jysk jo filialer rigtig mange steder i verden, men det er nu lidt spøjst at udforske sortimentet i butikken her. Skulle man lige være i nød af en ny riffel, lidt sælskind i kulørte farver eller en gummibåd, ja så klarer Jysk i Nuuk også dette 😉

En våd, men også lidt sjov oplevelse, at tage en tur i Jysk i Nuuk.

Jeg får nok ikke en riffel med igennem security i lufthavnen, så den får lov til at blive hængende i butikken. Må vist se mig om efter andre former for souvenirs heroppefra.

Sælskind i diverse kulører 😉 Jeg foretrækker nu skindet i den naturlige farve.

Når der ikke findes ret meget is ude, så må jeg producere den inde. Derfor fandt jeg Fru Møllers herlige opskrift på hjemmelavet is frem og handlede ind til den. Det blev nok til den dyreste is, jeg nogensinde får lavet, pasteuriserede æg og blommer samt flyfriske bær og fløde er ikke blandt de billigste varer heroppe. Men isen blev alle pengene værd. Mums!!!!!

Det godt anbefales at stoppe en plade hakket hvid Ritter Sport med crisp i isen 🙂

På arbejdet er der kommet lidt mere “gang i butikken”, og det klager vi ikke på. Vagterne går også lidt hurtigere, når der er patienter at passe. Jeg har dog fortsat primært haft med babyerne og børnene at bestille, men det er bestemt heller ikke kedeligt.

Vi har lige haft de skønneste tvillingedrenge på 3 mdr., Ulloriaq og Maligiaq, indlagt til CPAP. Jeg er sikker på, at de er født til at være Nuuks største charmetrolde forever. Jeg vil godt prale af, at dem har jeg været med til at passe.

Til dem, der bekymrer sig om evt. overtrædelse af tavshedspligten, så har jeg så at sige “indhentet skriftligt samtykke” hos mor, for at få lov til at offentliggøre billeder af de kære små her på min blog. Hvilken mor ville ikke også være pave stolt af et par små fyre som disse 2 og have lyst til at vise dem frem for hele verden 💙💙

De er da bare mega skønne !! 👶🏻👶🏻

Flere billeder af de skønneste 2 💙💙 Jeg lærte desværre aldrig rigtigt at udtale deres grønlandske navne, men pyt, de smilede alligevel.

En stor tak til Karla og Sammi for de fine billeder og for at lade mig bruge dem her.

At rejse langt væk og have god tid, gør også at ens normale liv derhjemme tages op til revision. Jeg har efter lang tids overvejelse, men også med bævren, valgt at sige min stilling op på intensiv i Glostrup for at søge nye udfordringer. For at få mere erfaring med intensiv specialet må jeg ud og prøve min viden og kunnen af et nyt sted. Jeg vender derfor ikke tilbage til Glostrup Hospital, når jeg rejser hjem herfra, og i skrivende stund har jeg ikke en ny stilling på hånden. Jeg har en god mavefornemmelse og tror, at jeg har taget den rigtige beslutning, men selvfølgelig vil Y13s personale blive savnet og altid husket. Regner også med at tage pænt afsked med afdelingen, når jeg er tilbage i Danmark igen.

Ønsker du at blive fast læser af min blog, kan du følge bloggen på Bloglovin. Det gør du ved at gå ind på Bloglovins hjemmeside www.bloglovin.com, skrive blognavnet greenland2016.bloggersdelight.dk i søgefeltet og trykke på Follow. (Du kan også tilmelde dig via e-mail eller Facebook, så du får direkte besked om nye indlæg).

 

Min første nattevagtsperiode på bare 2 nætter er netop ovre. Afdelingen er inde i en meget stille periode, så derfor har det også været nogle rigtig stille nætter. Indtil nu har det primært været min erfaring fra obstetrik og pædiatri, som jeg har haft brug for heroppe, da vi stort set kun har haft børn, små babyer og et lille præmaturt barn indlagt på afdelingen. Men hvor har jeg bare nydt at passe dem alle, også selvom en del af vagterne har været i de velkendte gule isolationskitler. Ja, og så har der også lige været en enkelt trombolysepatient forbi 🙂 Der har ikke været meget brug for respiratorer, så her har næsten været lidt i stil med Glostrup intensiv, når vi har vores stille perioder.

Evakueringer af patienter internt i Grønland og nogle gange videre til Danmark er en del af arbejdet heroppe. Nogle gange får vi meldt patienter, der hentes forskellige steder i Grønland (bl.a. af vores dygtige doktor Lise Lotte), som så omvisiteres til almene sengeafsnit, da de alligevel ikke er intensiv krævende, når de kommer frem til Dronning Ingrid. Ind imellem indlægges der patienter på intensiv, som egentlig ikke har behov for intensiv behandling, men blot kræver pleje som ikke er mulig i sengeafsnittene, hvor der ligesom i Danmark er travlt og altid med mangel på pladser.

Som tidligere skrevet er afdelingen af nyere dato, og her er så lækkert.

Med den orden i afdelingen, så er der nok en glad brandinspektør heroppe.

Isolationsstuen er indrettet som de øvrige voksen intensiv pladser.

Før min første nattevagt var jeg med et par kollegaer på vandretur om fjeldet Lille Malene. Det var en fantastisk tur, og jeg suger bare disse øjeblikke til mig, fordi der bare er så smukt. Turen er på ca. 8 km, men i et meget kuperet terræn, så der smides lidt kalorier på ture som disse. Jeg skal helt sikkert gå den igen, og jeg glæder mig til at se området få flere farver, når alting springer ud.

Det er vigtigt at stoppe op undervejs og nyde udsigten.

Det gjorde vejr var med til at gøre oplevelsen endnu større.

De sidste rester af sne og is er ved at forsvinde.

Vi var 4 afsted, Hanni, Lisbeth, Birgitte og jeg, og vi fik grinet meget undervejs, et fantastisk humør som jeg har mødt heroppe både på arbejdet og i fritiden.
Pauserne blev nydt i solen.

Efter denne godt 5 timers vandretur, var det godt lige at komme hjem og få mad og benene op inden nattevagtens begyndelse.

Solen går ned efter kl.22, så ture som disse kan sagtens foregå om aftenen.

Vejret har været utrolig flot nu i mange dage. Derfor giver det også et fantastisk lys på himlen, når solen forsvinder om aftenen.

Billedet er taget kl.23.15 på vej til nattevagt i tirsdags.

Dronning Ingrids Hospital bare 45 min til midnat.

I dag er det 4. maj, dagen for Danmarks befrielse. De levende lys er tændt i vinduet, og så nyder jeg den sidste aften alene, inden der i morgen flytter en anden sygeplejerske ind i lejligheden. Nu har jeg i omtrent 3 uger været “alene på slottet”, det må man da kalde denne super skønne 5-værelses lejlighed, som jeg bor i. Jeg er spændt på at møde min nye sambo, er sikker på, at det nok skal blive hyggeligt med hendes selskab.

I al respekt og for aldrig at glemme <3