Lille Malene og stille nætter, uge 18.

Min første nattevagtsperiode på bare 2 nætter er netop ovre. Afdelingen er inde i en meget stille periode, så derfor har det også været nogle rigtig stille nætter. Indtil nu har det primært været min erfaring fra obstetrik og pædiatri, som jeg har haft brug for heroppe, da vi stort set kun har haft børn, små babyer og et lille præmaturt barn indlagt på afdelingen. Men hvor har jeg bare nydt at passe dem alle, også selvom en del af vagterne har været i de velkendte gule isolationskitler. Ja, og så har der også lige været en enkelt trombolysepatient forbi 🙂 Der har ikke været meget brug for respiratorer, så her har næsten været lidt i stil med Glostrup intensiv, når vi har vores stille perioder.

Evakueringer af patienter internt i Grønland og nogle gange videre til Danmark er en del af arbejdet heroppe. Nogle gange får vi meldt patienter, der hentes forskellige steder i Grønland (bl.a. af vores dygtige doktor Lise Lotte), som så omvisiteres til almene sengeafsnit, da de alligevel ikke er intensiv krævende, når de kommer frem til Dronning Ingrid. Ind imellem indlægges der patienter på intensiv, som egentlig ikke har behov for intensiv behandling, men blot kræver pleje som ikke er mulig i sengeafsnittene, hvor der ligesom i Danmark er travlt og altid med mangel på pladser.

Som tidligere skrevet er afdelingen af nyere dato, og her er så lækkert.

Med den orden i afdelingen, så er der nok en glad brandinspektør heroppe.

Isolationsstuen er indrettet som de øvrige voksen intensiv pladser.

Før min første nattevagt var jeg med et par kollegaer på vandretur om fjeldet Lille Malene. Det var en fantastisk tur, og jeg suger bare disse øjeblikke til mig, fordi der bare er så smukt. Turen er på ca. 8 km, men i et meget kuperet terræn, så der smides lidt kalorier på ture som disse. Jeg skal helt sikkert gå den igen, og jeg glæder mig til at se området få flere farver, når alting springer ud.

Det er vigtigt at stoppe op undervejs og nyde udsigten.

Det gjorde vejr var med til at gøre oplevelsen endnu større.

De sidste rester af sne og is er ved at forsvinde.

Vi var 4 afsted, Hanni, Lisbeth, Birgitte og jeg, og vi fik grinet meget undervejs, et fantastisk humør som jeg har mødt heroppe både på arbejdet og i fritiden.
Pauserne blev nydt i solen.

Efter denne godt 5 timers vandretur, var det godt lige at komme hjem og få mad og benene op inden nattevagtens begyndelse.

Solen går ned efter kl.22, så ture som disse kan sagtens foregå om aftenen.

Vejret har været utrolig flot nu i mange dage. Derfor giver det også et fantastisk lys på himlen, når solen forsvinder om aftenen.

Billedet er taget kl.23.15 på vej til nattevagt i tirsdags.

Dronning Ingrids Hospital bare 45 min til midnat.

I dag er det 4. maj, dagen for Danmarks befrielse. De levende lys er tændt i vinduet, og så nyder jeg den sidste aften alene, inden der i morgen flytter en anden sygeplejerske ind i lejligheden. Nu har jeg i omtrent 3 uger været “alene på slottet”, det må man da kalde denne super skønne 5-værelses lejlighed, som jeg bor i. Jeg er spændt på at møde min nye sambo, er sikker på, at det nok skal blive hyggeligt med hendes selskab.

I al respekt og for aldrig at glemme <3