Golfbanen, Qooqqut og fine blomster, uge 25.

Mandag blev så desværre sidste hele dag med mine forældre heroppe. De har haft et hårdt program de 12 dage, hvor de har besøgt mig og Nuuk. Min far ville selvfølgelig rigtig gerne besøge golfbanen, så mandag formiddag gik vi turen fra Nigersleq ud til, hvad man vel kan kalde, Danmarks nordligste golfbane, Nuuk GK ⛳️

Min søde far var vist lidt ærgerlig over, at det var vandrestavene, som var kommet med på banen, og ikke en bag med golfjern.

Det havde nu også været lidt sejt, hvis vi lige havde gået en runde, men det blev der desværre ikke tid til.

Senere om mandagen havde vi booket sejltur incl. fiskeri til Qooqqut. Vi havde det skønneste solskinsvejr og nød turen ind gennem fjordene ☀️

Skipper sejlede os til “rødfiskehullet”, hvor vi skulle fiske, og der var rødfisk-garanti, fik vi at vide. Og det må siges, da vi så at sige bare hev den ene fisk op af vandet efter den anden. På bare et kvarter kunne vi “brødføde en hel familie”.

Når rødfisk trækkes op fra de store havdybder, betyder trykforskellen, at svømmeblæren udvides. Indvoldene kan presses ud af munden på fisken 😳 og de store øjne står nærmest på stilke 👀

Der kom mange fisk i baljen på ingen tid, og de blev større og større. Da vi kom i land på Qooqqut blev fiskene hentet af folk fra restauranten, som straks gik igang med at tilberede vores mad af de nyfangede fisk.

Der var højere beplantning på Qooqqut end i Nuuk, men det var stadig blot buske, som man kunne kigge over.

Sommeren er altid plaget af myg og fluer her i Grønland, så galt at man mange steder må gå med et myggenet over hovedet. Desværre havde vi ikke tænkt på dette til denne tur, og det var utrolig ubehageligt at gå fra båden til restauranten, hvor myg og fluer næremest overfaldt én på vejen derhen. Havde vi ikke lukket munden, kunne vi nemt have fået “forretten” direkte serveret 😜

Det ser ud til, at min mor er i fuld gang med at vifte insekterne væk, mens de står på terrassen ved indgangen til restauranten.

Maden havde et asiatisk touch, og vi nød den alle 3 meget, selv den lidt spicy chili 🔥

Qajaq (“Kajak”)-øllen, som er grønlandsk brygget øl, var rigtig god til maden 🍺

Tirsdag morgen var så mine forældres hjemrejsedag ✈️ og de skulle tidligt afsted om morgenen fra Nuussuaq til lufthavnen. Da jeg selv skulle på arbejde den morgen, tog de selv afsted i taxi, men de sendte mig billeddokumentation for, at de nu var taget afsted 😝

Der var ingen tvivl om, at de sagtens kunne ønske sig noget længere tid heroppe, men som altid så får gode ferier også en ende.

Tirsdag var også Grønlands nationaldag (21/6) 🇬🇱 som er en helligdag og igen i år blev fejret ved en masse arrangementer i byen. Jeg overværende desværre ikke selv festlighederne med bl.a. sælfangstkonkurrence, byorkester, korsang og kajakroning, da det hele foregik, mens jeg var på job.

Men fotoet her fra kommunens egen hjemmeside (www.sermersooq.gl) vidner om, at der var dukket rigtig mange mennesker op i Kolonihavnen for at fejre dagen. Og de havde virkelig vejret med sig i år.

Simone (min eneste roomie efter at Helena rejste i mandags) og jeg fejrede nationaldagen ved at spise en middag om aftenen på Inuk Hostels, en herlig menu med først stenbiderrogn på blinis og dernæst Lammeragout. Der var lagt op til dansemik i restauranten efter middagen, men Simone og jeg valgte at springe den begivenhed over 💃🏼

Det bliver rigtig svært at sige farvel om små 2 uger til alle på intensivafdelingen, og især til mine grønlandske kollegaer, som har været en fornøjelse at lære at kende. Heldigvis stillede de op til fotografering i onsdags.

Fra venstre ses Kiistat, Arnaq, Caroline og Mia. Det skal lige siges, at det er godt halvdelen af det faste personale, som er foreviget her på billedet. Med så få fastansatte, siger det også lidt om, hvor stort et behov der er for vikarer for at dække personalebehovet i afdelingen. Og jeg beundrer det faste personale utrolig meget, for deres evne til at få det til at være et skønt og velfungerende sted at arbejde. Good job girls !! ❤️

Torsdag var det Skt. Hans, men ligesom i lille Danmark i år, så var det en meget våd affære. Jeg havde ellers glædet mig til at se bål her i Sanabugten, hvor jeg bor. Det tætteste jeg kom på flammer var fra de 2 starinlys på stuebordet, som jeg tændte om aftenen, mens Simone og jeg så Søren Ryge på DR1. Hvilken fest !! 😂💦💦

Det dårlige vejr fortsatte hele weekenden, dog mere som tåge end regn. Jeg gik mig en aftentur i området foran Sana fredag aften før første nattevagt af 3 😱

Det hele var meget gråt i gråt, men rundt omkring i græsset fandt jeg mange blomster og farver, ja selv kajakerne lyste op i tågen, og det skød jeg et par billeder af. Farver kan altid live lidt op på en ellers trist gråvejrsdag og skabe glæde 🌺🌻🌼